Frederiksen

Frederiksen Scientific – Fremtidens innovation starter her

Frederiksen Scientific er den førende leverandør af naturvidenskabelige undervisningsoplevelser.

Det, der startede i 1954 som en hobby i fysiklærer Søren Frederiksens kælder i Ølgod, har siden udviklet sig til en verdensomspændende virksomhed. Vores grundlæggers passion for naturfag og visionære tilgang til undervisning præger stadig den måde, vi driver vores forretning på – og det er vi stolte af. Det er denne kombination af fagligt engagement og indsigt i undervisningen, der har givet os en førende position på markedet.

Hos Frederiksen Scientific leverer vi naturvidenskabelige undervisningsoplevelser i særklasse. Vi er specialister i at skabe inspirerende indhold til undervisningen, der omsætter teori til aktiviteter, som engagerer eleverne. Med global eksport til mere end 40 lande hjælper vi lærere fra Malaysia til Middelfart med at skabe større interesse og begejstring for naturvidenskaben, som al teknologi og ingeniørkunst bygger på. Fremtidens innovation starter her.

Frederiksen Scientific er en arbejdsplads med fokus på initiativ, læring og viljen til at udvikle den naturvidenskabelige undervisning. Igennem årtier har vi gennem entreprenørskab og faglig indsigt opbygget en solid position i branchen og sikret generationer af børn og unge et stærkt fundament med udgangspunkt i naturvidenskaben.

Læs mere på frederiksen-scientific.dk